lørdag den 8. oktober 2011

Holaaaaaaaaaaaaa!
Så har jeg endelig fået taget mig sammen til at lave en blog! Jeg vil prøve så tit jeg overhovedet kan, at opdatere den. Men der sker rigtig mange ting hele tiden, så det er svært lige at finde tiden til det.

Men! Mit fantastisk eventyr er lige startet. Om 10 dage er det præcis 2 måneder siden jeg forlod lille Danmark, for at bo 1 år i Argentina. Den første uge tror jeg aldrig jeg har grædt så meget, det var virkelig hårdt at forlade sin familie, venner osv. til noget du overhovedet ikke kendte. Et sted hvor du ikke kendte nogle og ikke kunne snakke sproget. Jeg rejste fra Danmark d. 18. august, og efter en lang flyvetur, med 6 timers ventetid i Madrid var jeg i Buenos d. 19. august. Jeg skulle være i Buenos Aries de første 2-3 dage sammen med en masse andre udveklingsstudenter fra hele verden. Efter campen i Buenos Aries skulle jeg flyve videre til min værtsfamilie. I bil bor de 14 timers kørsel fra Buenos Aries, så jeg er glad for jeg skulle flyve, det tog omkring 3 timer. Da jeg landede igen, var det min værtsfamilie og kontaktperson der stod og tog imod mig. I familien er der en værtsmor, værtsfar og 2 drenge som begge er yngre end mig. Der er kun 1 i hele familien der kan snakke engelsk, og det er min ene værtsbror. Så i starten var det rigtig svært at kommunikere med mine værtsforældre. Jeg bor i et forholdsvis lille hus, men jeg har været så heldig at få mit eget værelse. 3 dage efter jeg ankom til min by, startede jeg i skole. Jeg er startet på en katolsk privatskole, så jeg er begyndt at gå i skoleuniform og i kirke med min klasse (og ja, det er utrolig kedeligt!) Men udover det med at man skal gå i kirke, kan jeg rigtig godt lide min skole! Skolerne i Danmark og her er på ingen måder det sammen. I min klasse er vi 30 elever, men der har ikke været en dag endnu, hvor alle har været i skole. Ud af de 30 elever, er der 6 drenge, resten er piger. Den første dag ville alle snakke med mig, og i frikvarteret gloede alle på mig. Men nu er det mere stille og roligt, der kommer dog stadig folk og spørger om de må få taget billeder med mig, haha. Nogle få uger efter jeg startede i skole skulle vi have noget der hed ''reena'' dronning på dansk. Det er noget hvor der er en pige og en dreng fra hver klasse på hele skolen der bliver nomineret til dronning/konge. Jeg var så ''heldig'' at blive nomineret. Når man er nomineret som dronning/konge får man den ære at skulle gå på catwalk foran flere 100 mennesker. Jeg følte mig utrolig dum da jeg skulle gå der og lege model, men det var sjovt nok alligevel (jeg vandt ikke).
En uge efter ''reena'' konkurrencen havde vi en anden konkurrence, ''interbandos'' (ved ikke hvad det er oversat til dansk''. Men det er noget hvor alle på hele skolen er delt op på 3 forskellige hold, rød, grøn og blå (jeg kom på den blå hold). Interbandos er noget hvor man skal spille volley, fodbold, håndbold, basket og alt muligt mod hinanden, der bliver ført point osv. Den aller sidste dag skal man så optræde med et show. Det blå hold optrådte med ''Avatar'' (hvis i har set de billeder på min profil hvor jeg er hel blå, ved i nu hvorfor) Det var selvfølgelig det blå hold der vandt! Og folk begyndte at græde af glæde da det blev offentlig gjort. Som jeg sagde før, folk går utrolig meget op i det! Interbandos varede 2 uger, og efter det var det bare normal skolegang igen.. Men det er nu stadig sjovt, jeg elsker at gå i skole herover.
Lige pt. sker der ikke noget spændende. Jeg går til fester i weekenderne, og i hverdagen går jeg til arobic og er rigtig meget sammen med mine venner.
De spiser utrolig meget mad! Så når jeg kommer hjem igen, skal i nok regne med at se mig med nogle ekstra kilo.. I november skal jeg på en tur med min klasse, og 2 andre klasser. Vi skal til en by 7 timers kørsel herfra (kan ikke huske navnet). Men på den tur går det vidst bare ud på at drikke alkohol..
Det var alt for nu! Håber i har det fantastisk. kyyyyys
Min fantastiske veninde, Vir! te amo